Nyhedsbrev til alle medlemmer af Dansk Stabyhoun Klub

Til generalforsamlingen blev der behov for opstilling af helt ny bemanding til bestyrelse og udvalg. Heldigvis lykkedes det, så vores klub kan fortsætte.

Da alle poster skulle fordeles på ny og diverse adgange, tilladelser osv. skal overdrages – så er det en lidt langsommelig affære. Vi må bede om medlemmernes tålmodighed lidt endnu – hvis der er noget, som varer lidt længere i denne overgangstid.

Vi er godt i gang og sender hermed dette nyhedsbrev ud for at informere alle vores medlemmer.

Generalforsamlingen blev afholdt d. 25.4.2026

Referat fra generalforsamling ligger på hjemmesiden.

Den nye bestyrelse har konstitueret sig som følger:

Formand                      Per Nielsen
Næstformand               Jørgen Krogh
Kasserer                      Lone Pedersen
Sekretær                     Lars Vengfelt
Medlem                       Monica Salomon
1. Suppleant                Vakant
2. Suppleant                Vakant

Udvalgsposterne er ligeledes fordelt:

Forretningsudvalg:

Per Nielsen
Jørgen Krogh
Lone Pedersen

Avlsudvalg:

                                   Ansvarlig Lone Pedersen
                                   Medlem Jørgen Krogh og Lars Vengfelt

Internationalt udvalg:

                                  Ansvarlig Per Nielsen
                                   Medlem Lone Pedersen

Aktivitets udvalg:

                                  Ansvarlig Monica Salomon
                                   Udstillingskontakt Anette Nielsen
                                   Mentalbeskrivelseskontaktperson  Vakant

Kommunikationsudvalg:

                                  Ansvarlig Lone Pedersen
                                   Hjemmeside Per Nielsen

Udvidet præsentation af bestyrelsen kommer med næste blad.
Vi mangler suppleanter og personer i udvalgene. Så hvis DU kunne have lyst til at hjælpe i et af udvalgene, så hører vi meget gerne fra dig. Aktiviteten vil blive begrænset af den smalle besætning der pt er i udvalgene.
SÅ MELD DIG OG HJÆLP KLUBBEN.  

Hjemmesiden
har fået en foreløbig opdatering. Der vil løbende følge flere opdateringer på hjemmesiden.

Medlemsbladet
Vil blive udsendt fire gange om året, som vanligt. Næste nummer bliver udsendt i juli måned. Vi modtager meget gerne input til bladet senest d. 15. juni.
Send til kommunikation@stabyhoun.dk

Specialudstillingen og stabytræf Camp Hverringe

D. 22.8.2026 håber vi at se rigtig mange Stabyhoun og deres ejere.

Udstillingen starter kl. 10:00 og i løbet af eftermiddagen vil vi byde på et traktement og forskellige aktiviteter. Samt der vil blive arrangeret mulighed for at afslutte dagen med deltagelse i en fællesspisning. Mere information om program og tilmelding følger på Facebook og hjemmeside.

Vi håber, at rigtig mange af de nye hvalpeejere vil benytte muligheden for at deltage i klubbens hyggelige fællesskab.
Selvfølgelig også alle andre Stabyejere – både medlemmer og ikke medlemmer.
Kommende Stabyejere kan også deltage og hilse på en masse dejlige hunde.

KOM OG VÆR MED!!!
Del gerne information om denne dag

Det bliver GRATIS at deltage i eftermiddagens traktement og aktiviteter:
Deltagelse i udstilling og fællesspisning skal betales. Udstilling tilmeldes via Hundeweb og fællesspisning vil blive slået op via NemTilmeld.

Internationalt udvalg
Der skulle have været et on-line møde i det internationale udvalg d. 10.5. Det havde hverken Per eller Lone mulighed for at deltage i, da der først dukkede mails op om dette et par dage før. Til alt held blev mødet udsat, da der havde været rod i info om dato og udsendelse af dagsorden.
Der bliver således mulighed for at deltage i mødet senere på måneden og ser frem til at orientere herfra.

Aktivitetsudvalget
er nu sammenlagt til et udvalg for klubbens aktiviteter. Det håber vi giver god mulighed for at samle kræfterne, koordinere og aflaste. På udstillingsområdet er der fuld gang i planlægningen af Camp Hverringe. På generalforsamlingen blev det (igen) drøftet, at Stabyhoun er en jagthund. Monica Salomon er i gang med at søge info, som det er tanken, skal blive en vejledning til jer om, hvilken type jagt vores Stabyhoun er skabt til og hvordan / hvor man kan søge mere om dette.

Strategi for bestyrelsens arbejde

Vi har EN overordnet strategi og det er

sørge for at Dansk Stabyhoun Klub består

Som helt ny sammensat bestyrelse er der, som tidligere skrevet, rigtig mange ting at sætte sig ind i og mange ting, der skal hænge sammen. Heldigvis har nogen af os en erfaring, som vi kan bygge på.
Men lige nu er det hele nyt.

Der vil blive nogle aktiviteter, som vi er nødt til at ”skrue ned for”. Vi vil koncentrere os om de vigtige kernepunkter. Og samtidig appellere til at alle medlemmer er velkomne til at melde sig til at stå for eller hjælpe med en opgave eller en post.

Som vigtige kernepunkter ser vi

– Hjemmesiden
– Medlemsbladet
– Facebook siderne
– Medlemsstyring af kassereren og øvrig bogføring
– Parringsanmodninger
– Hvalpekuld
– Hanhundelisten
– Klubudstilling
– Stabytræf
– Internationalt og avlsudvalg – holde sig orienteret om internationale udviklinger
– Vejlede opdrættere og hanhunde-ejere
– Nedsætte arbejdsgruppe vedr. problematik omkring genfejlen vWd1 og sygdommen CDF.
– Verificere eller rette registreringer af disse.
– At klubben fortsætter som samlingspunkt for den ”almindelige” Stabyejere.

Sundhed i vores race .

Et af de store punkter på generalforsamlingen, var sundhed i vores race, op imod diversiteten.
Og specifikt en genfejl, Von Willebrand type 1(vWd1) og sygdommen CDF.
Den afgående bestyrelse havde bedt DKK sundhedsudvalg om at få indført krav om test som en avlsrestriktion. DKK-sundhedsudvalg afslog begge anmodninger. Efterfølgende blev der sendt en indsigelse mod afgørelse, med anmodning om behandling af DKK-hovedbestyrelse. Den indsigelse er afvist og henvises til at fortsætte dialogen med DKK-sundhedsudvalg

Vedr. CDF er der set et tilbagefald efter 2 frie forældre i Holland og derfor har NVSW genindført krav om test ifm. parring. Så det bliver vi nødt til at forholde os til.

Den nye bestyrelse fik til opgave at udarbejde en strategi for hvordan vi i klubben skal arbejde med vWd1.
Vi vil starte med at kontakte DKK-sundhedsudvalg igen for uddybende forklaring på hvordan de mener vi skal forholde os.
Derefter nedsættes en arbejdsgruppe bestående af medlemmer og bestyrelse, med henblik på at udarbejde oplæg til strategi.

Vedr. vWd1.
Nogle af de test der er begyndt registreret på hanhundelisten og i ZooEasy har vi desværre opdaget ikke er verificeret og registreret efter DKK og NVSW forskrifter.
Dvs. udtaget af dyrlæge, analyseret på et godkendt laboratorie, registreret i Hundeweb og derefter i ZooEasy. Desværre ligger der selvudførte test som grundlag for disse oplysninger.
Der skal foreligge ovennævnte dokumentation.

Der vil blive sendt særskilt brev rundt til berørte parter.

DKK blev også ansøgt om at indføre avlsrestriktion med krav for AD.
Dette har længe været et krav i Dansk Stabyhoun Klub., men med en dispensation ved brug af hanhund
fra Holland.
NVSW har først lige fornyeligt indført det som avlskrav og giver deres
opdrættere 2 år til at gennemføre.
Da dette avlskrav nu er indført i DKK med virkning fra d. 01-07-2026.
Så skal man fremover være opmærksom på, at ønskes brug af hanhund fra NVSW, skal den
overholde disse AD-krav, selvom det ikke er krav i Holland endnu.

Til sidst vil vi ønske jer alle en rigtig god sommer.

På bestyrelsens vegne

Per Nielsen