Stabytræf

Siden 2001 har klubben holdt et årligt træf, hvor glade Stabyhoun ejere fra hele landet har mødtes til en rigtig hyggelig dag med masser af hundesnak og medbragt madkurv. De første år blev det afholdt på Fyn, siden har det skiftet imellem Sjælland og Jylland.

Tidligere blev Stabytræffet ​afholdt i forbindelse med den årlige generalforsamling. Klubben er jo landsdækkende og nogle af vores medlemmer har langt at køre. Af samme grund blev Stabytræf altid afholdt i en weekend.

I 2022 adskilte vi Stabytræf fra Generalforsamlingen og afholdt Stabytræf i forbindelse med Specialudstillingen i Munkebo.

Vores store årlige specialudstilling blev i 2024 flyttet til Camp Hverringe ved Kerteminde, og i den forbindelse ønskede vi at lave Stabytræf så det ikke kun er udstilling.

Mød op til Stabytræf og få en herlig oplevelse med vores skønne, skønne race og dejlige hundeejere. ​Det er en kæmpe oplevelse at se så mange Stabyhoun samlet et sted. Skulle du være interesseret i en Stabyhoun er dette også en fantastisk mulighed for at se dem samlet.​

Igen i 2026 bliver den årlige store specialudstilling på Camp Hverringe, her vil vi afholde forskellige aktiviteter ud over udstilling. det bliver annonceret her på hjemmesiden og i medlemsbladet.