Sygdomme

Stabyhoun er overordnet en meget sund race og iht. klubbens formålsparagraf arbejder DASK på at bidrage til at bevare og/eller forbedre racens sundhed, temperament, eksteriør og brugsegenskaber.

DASK har løbende drøftelser med avlsrådet i Holland (NVSW), vi deltager i møder og har også adgang til en international database, som NVSW driver over Stabyhoun i hele verden, stambogsmateriale og informationer om sygdomme.

DU kan støtte dette arbejde ved at indberette undersøgelser og sygdomme via: Indberetning

Den første Stabyhoun kom til Danmark i 1995. Den hund og de efterfølgende hunde, der blev indført fra Holland, er siden hen blevet til mange Stabyhouns. Mange gener er krydset siden.

Hvor mange Stabyhouns, der pt. er i Danmark, ved vi ikke, men vi ved, at et grundigt avlsarbejde i DASK og blandt opdrætterne af Stabyhouns har gjort, at vi i dag har en masse sunde hunde.

Her kan vi kort nævne, hvad DASK har haft fokus på. Nogle af tingene er der restriktioner for i avlsarbejdet. Andre er vi bare opmærksomme på f.eks. via registreringer i den internationale database. Fælles for alle er, at hyppigheden af forekomster er meget lille i vores race.

Hoftedysplasi (HD)

En lidelse i hundens hofteled, som kan udvikle sig til smertevoldende slidgigt. Avlshunde undersøges for dette inden de indgår i avlen. Du kan læse mere på siden ”HD/AD/CDF” link

Albueledsdysplasi (AD)

En lidelse i hundens albueled. Avlshunde undersøges for dette inden de indgår i avlen. Du kan læse mere på siden ”HD/AD/CDF” link

Cerebral dysfunktion (CDF)

Dette er en genetisk betinget neurologisk sygdom, som er arvelig. Men genfejlen kan påvises via en blodprøve. Hunden kan være – fri – bærer – eller syg. Og det er kun hvis man parrer to bærer med hinanden, at man får syge hvalpe. Derfor er sygdommen nem at undgå. Hvis begge forældre er frie, så er hvalpen også fri, og man behøver ikke at tage blodprøve.
Du kan læse mere på siden ”HD/AD/CDF” link

Epilepsi

Epilepsi er ligesom CDF en genetisk betinget sygdom. Det er en sygdom, der viser sig ved anfald. Det er meget individuelt, hvorfor hunde får anfald. Det er en livsvarig sygdom, der kan behandles. Epilepsi kan bredt opdeles i to typer – primær (eller idiopatisk) og sekundær (eller symptomatisk).

Man kan ikke som ved CDF teste for genet og derfor kan man ikke genteste sig ud af sygdommen. En hund, der får epilepsi, vil få et avlsforbud – og kan på den måde ikke indgå i avlen. Vi har i Danmark heldigvis meget få Stabyhouns, der har epilepsi.

På www.epilepsihund.dk kan du læse mere om sygdommen.

Steroid Responsive Meningitis Arteritis (SRMA)

SRMA er en sygdom, der primært rammer hvalpe eller unghunde. Det er betændelsestilstand i hjerne- og rygmarvshinderne. Hinderne ligger omkring hjerne og rygmarv og beskytter centralnervesystemet. Sygdommen forekommer ved Stabyhouns.

Symptomerne kan variere meget, men det viser sig typisk ved:

Akut opstået sygdom (hunden kan pludselig blive syg i løbet af timer), men sygdommen kan også komme snigende over uger/måneder.
Høj feber.
Varierede grader af slingerhed – hunden kan pludselig ikke stå mere, men ligger på siden.
Ufrivillig vandladning.
Har smerter i nakke og ryg.
Hunden står med bøjet ryg.
Hunden er følsom for berøring.
Hunden træder forsigtigt, som den gik på æg.
Manglende appetit, også fordi hunden ikke kan bøje hovedet til madskålen.

Hvis din hund viser de ovenstående symptomer, skal du kontakte din dyrlæge omgående. Du skal være opmærksom på, at ikke alle dyrlæger har kendskab til SRMA og dens symptomer. Dyrlægen kan diagnosticere hunden ved at tage blodprøver og eventuelt teste rygmarvsvæsken.

Den eneste effektive behandling af SRMA er langvarig behandling med binyrebarkhormoner, oftest prednison. Hvis behandlingen startes hurtigt, har hunden en god chance for fuld helbredelse. Nogle hunde, der har haft SRMA får et eller flere tilbagefald, hvor behandling med prednison igen er nødvendig. Efter hunden er fyldt 2 år ses sjældent tilbagefald. Det anbefales ikke at avle med en hund som har været syg.

I februar 2018 fik DASK en artikel fra den Hollandske klub omkring fund af SRMA i Stabyhouns - den kan læses oversat her.

Persisterende ductus arteriosus (PDA)

Persisterende ductus arteriosus – i daglig tale PDA – er den latinske betegnelse for ”patent ductus arteriousus”. Sygdommen er en af de hyppigste medfødte hjertelidelser hos hunde.

Hos den ufødte hvalp findes der et kar udenfor hjertet, der kaldes ductus arteriosus, og som forbinder kropspulsåren (aorta) med lungearterien (arteria pulmonalis). Dette kar sørger for, at det allerede iltede blod fra moderen ledes uden om lungerne hos fosteret, da lungerne ikke er funktionelle før hvalpen er født. Karret lukkes normalt kort tid efter fødslen, men hos nogle hunde sker det ikke, og så er der tale om en PDA.

Læs mere om sygdommen her: PDA

Radius Curvus

Det er en genetisk betinget sygdom, hvor hundens forben ikke udvikler sig optimalt. Hunde, der har sygdommen er på dansk ”hjulbenede”.

RAS - Racespecifik AvlsStragegi

Her kan du i øvrigt læse meget mere om avlsarbejdet og sygdomme.

Racespecifik AvlsStrategi