Mentalbeskrivelse

Det er muligt at få lavet en raceprofil også kaldet en Mentalbeskrivelse.

Formålet med en mentalbeskrivelse er at få afdækket hundens umiddelbare reaktioner på forskellige påvirkninger. Hunden bliver testet på en række oplevelser, som den ikke kender på forhånd, ikke er trænet på og ikke forventer at opleve. Den adfærd hunden spontant reagerer med, vil af den grund overvejende være betinget af medfødte anlæg - og kun i mindre grad af tillært erfaring. Vi anbefaler, at du får mentalbeskrevet din stabyhoun, når du føler, at den er moden til at blive mentalbeskrevet. Det er dog kun resultater for hunde i alderen 10-24 mdr., der indgår i racens profil. Men alle resultater er brugbare for os som klub og især hvis din hund skal indgå i avl.

Ønskeprofilen viser, hvordan racen optimalt set skal reagere og afreagere i forskellige situationer. Det er ikke en facitliste, og hunden kan hverken bestå eller dumpe. Mentalbeskrivelsen er ikke en konkurrence eller en prøve, der skal bestås, men er derimod en beskrivelse af den enkelte hunds reaktioner på en række oplevelser, som hunden udsættes for ved brug af standardiserede beskrivelsesmodeller.

Mentalbeskrivelses-modellerne udføres ens hver gang ved alle beskrivelser. Formålet er, at påvirkningerne skal være ens for alle hunde. Derved kan man sammenligne resultaterne på enkelte hunde og sammenholde disse med den såkaldte ønskeprofil, der er udarbejdet for den specifikke race.

Helt grundlæggende beskriver vi de mentale egenskaber, som alle hunde er i besiddelse af. Hvorvidt en bestemt adfærd udløses, afhænger af samspillet mellem hundens medfødte motivation for netop denne adfærd og af påvirkningen.

Fra 2023 tilbyder Dansk Stabyhoun Klub så vidt muligt 2 mentalbeskrivelsesarrangementer årligt. Forventeligt en i Jylland og en på Sjælland.

Desuden kan du også få din hund mentalbeskrevet ved at du tilmelder dig et arrangement i en anden specialklub.

www.hundeweb.dk kan du se, hvor og hvornår i landet der afholdes mentalbeskrivelse. Link findes på forsiden under ”prøvetilmelding”. Under ”type” skal du vælge mentalbeskrivelse. Det kan også findes under aktiviteter på hundweb.

Du behøver ikke være medlem af DKK for at få sin hund beskrevet.


Vores race er især udfordret på høj lyd, overraskelser, frygt og skud.

​​

Se ønskeprofil for stabyhoun:

som diagram

som dokument

Galleri over enkelte øvelser i en mentalbeskrivelse.​

Dansk Stabyhoun Klub

​Klubbens vigtigste formål er at udbrede kendskabet til Stabyhoun, en pragtfuld hollandsk jagt- og familiehund.

Rundt om racen

Ønsker du at lære mere om racen, inden du tager en beslutning?

Læs mere her

​Bliv medlem

Som medlem får du rabat på arrangementer og modtager du 4 blade årligt samt støtter klubbens arbejde.

Læs mere her

Kontakt os i dag​

Ønsker du at høre mere om Stabyhoun og klubbens arbejde.

​Send os en e-mail  -kontakt her