Invitation til Mentalbeskrivelse 2025
Dansk Stabyhoun klub, vil gerne invitere dig og din Stabyhoun til en dag i mentalbeskrivelsens tegn.
På denne dag kan både du og vi blive meget klogere på din hunds medfødte mentale egenskaber og kapacitet. Du kan bruge mentalbeskrivelsen til at finde ud af, om din hund har nogle særlige udfordringer du ønsker at arbejde med. Det kan også være at du bliver positiv overrasket, fordi din hund ikke reagerer i en given situation som du tænkte den ville.
Det er meget lærerigt for dig som hundeejer at deltage i mentalbeskrivelse, og det er et vigtigt redskab for avlerne, om der er særlige egenskaber ved deres afkom, som de skal være opmærksomme på.
Dansk Stabyhoun Klub anbefaler, at du får mentalbeskrevet din Stabyhoun, når du føler, at den er moden til at blive mentalbeskrevet. Det er oftest omkring 18 måneder at en Stabyhoun er moden til det. Alle resultater er brugbare for os som klub og især hvis din hund skal indgå i avl.
Du kan læse mere om tid og sted, og hvordan du tilmelder din hund til mentalbeskrivelse her:
Vi glæder os til at se jer!